Da Anne-Marie Dahl desværre var nødt til at melde afbud til det oprindelige arrangement den 7. februar, prøver vi nu igen. Dette arrangement bliver uden middag, men til gengæld er det gratis for alle at deltage.
 
Så kom og få kaffe og kage mens du hører et spændende oplæg om dansen mellem mennesker og maskiner.
 
Praktisk: Vi mødes i konferencelokalet i kælderen på Viborg Vandrerhjem.
 
Dansen mellem mennesker og maskiner
Den teknologiske udvikling accelererer og vi skal igen til at omstille os som mennesker og samfund. Hvilke fordele er der ved de nye teknologier, og hvilke udfordringer står vi overfor? Vil vi tage de nye teknologier til os, og hvad hvis maskinerne er mere snu end os? Vi ser på samspillet mellem AI (Artificial Intelligens eller på dansk: kunstig intelligens), megatrends og mennesker. 
 
Om foredragsholder
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker, forfatter og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun er uddannet cand.scient.pol med sidefag i psykologi og har over 20 års erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer.