Vores februararrangement finder sted på Skolen for kreativ fritid, hvor vores medlem Mie Dissing underviser. Mie vil fortælle om skolen og om sit arbejde både med grafisk løsninger og maleri.
 
Efter introen til skolen vil vi skabe lidt lys i februars mørke med en hyggelig sangaften med temaet "Kyndelmisse".
 
Vi vil synge sange om vinter, mørke, tro, håb og forårets komme. Line Thylander Pedersen, som er musiker og sanger og arbejder som højskolelærer på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, synger for og hjælper os igennem aftenen med sang og musik. 
De sidste 15 år har Line undervist i blandt andet sammenspil, kor, sang, sangskrivning og yoga.
 
Maden leveres af Restaurant Rod.
 
OBS. Medbring gerne en varm trøje, da der kun er 19 grader i lokalerne.
 
Vidste du...
Kyndelmisse markerer den dag, hvor halvdelen af vinterhalvåret er gået. I gamle dage var det også tiden, hvor man talte sit forråd op for at sikre sig, at man kunne overleve den kommende periode med frost og sne. En tid hvor vinterens mørke og glimt fra det kommende forårslys mødtes. Ved kyndelmisse tændes i dag lys i mange danske kirker, fordi det markerer dagen, hvor de nye kirkelys blev taget i brug. Ordet "kyndelmisse" er iøvrigt en fordanskning af det latinske ord "Candelarum Missa", som betyder lysmesse.