Kom og vær med, når skuespiller Brian Hansen på en humoristisk og inspirerende måde sætter vores fantasti og tanker i sving, med mødet mellem mennesker som omdrejningspunkt. Han vil gribe fat i vores fordomme, både i forhold til os selv og andre, og ruske op i vores måske lidt forudindtagede holdninger. Og mon ikke vi får et godt grin undervejs, når han præsenterer genkendelige og typiske eksempler fra vores arbejds- og privatliv.
På Athenas hjemmeside kan man i øvrigt læse følgende om aftenens gæst:
Brian Hansen er en underholdende og inspirerende foredragsholder, som med sin udstråling smitter af på sine omgivelser. Han har gennem sin lange karriere altid haft formidlingen i centrum. Brians foredrag er levende og interaktive, og giver deltagerne nye redskaber til at optimere arbejdsglæde, kropssprog og kommunikation.